Installation: [Android] [iOS]

http://mindfulnesspaadansk.dk/

Denne mindfulness app er til dig, der søger indre ro og velvære. Mindfulness er at træne din opmærksomhed og skifte fra en tilstand af handling til en tilstand af væren.

App’en indeholder alle de basale mindfulness øvelser, som de anvendes i den oprindelige Mindfulness Baserede Stress Reduktion (MBSR). Det gælder: Bodyscan, Yoga, Meditation og Loving Kindness, desuden Smertehåndterings- & Søvnøvelser, der alle bidrager til, at du får en afbalanceret tilstand i krop og sind. Derudover har vi tilføjet vores unikke album "Mindfulness for Gravide", der er specifikke øvelser tilegnet til dig der er gravid. Øvelserne er i forskellig længde fra 5 - 30 minutter, og er derfor både egnet til at udføre som korte pauser i løbet af dagen eller derhjemme, hvor du sætter mere tid af til at prioritere dig selv og din egen trivsel. App’en vil således f.x. kunne aflyttes via høretelefoner i bus/tog eller evt. i korte pauser på arbejdet.
Forskningen viser at 10-20 minutters daglig mindfulness praksis kan have stor effekt ved en lang række stressrelaterede tilstande.
Yogaøvelserne er enkle og nænsomme og kan udføres af de fleste - også smertepatienter og gravide (enhver må selvfølgelig tage sine personlige forbehold og respektere egne grænser).
Ét yogaalbum er tilegnet søvnproblemer og giver med de nænsomme øvelser en håndsrækning dels til at starte og dels til at afslutte dagen med mindfulness træning.